Elsker du at synge, danse eller spille?

Nyder du at være kreativ og kunstnerisk?

Er du mellem 13 og 19 år og synes at det er fedt at være med til at skabe et show og optræde med det  - det hele baseres på at man i fællesskab er medbestemmende og ansvarlig for at det hele kommer op at stå.

Hvad er Ten Sing On Line?

I Ten Sing mødes vi hver tirsdag fra kl. 18.30-21.30, for sammen at lave vores eget show, der indeholder både musik, dans og drama. Vi bruger tid på at skrive, sammensætte og øve showet og derefter tager vi ud og optræder med det på efterskoler, til festuger, gudstjenester, festivaler og på landsturneer.

Performance, tro og fællesskab

Performance:

Ten Sing er performance. Hvis du elsker musik eller er interesseret i dans og drama, så er Ten Sing den perfekte ramme. I Ten Sing er der plads til alle, som vil noget med show og performance – også hvis du er til teknik eller scenografi! I Ten Sing handler det om at få lov til at udtrykke sig!

Tro:

Ten Sing er et koncept under KFUM og KFUK i Danmark. Det betyder at vi er en del af folkekirken. Vi bygger på et kristent fundament. Vi er et åbent fællesskab, hvor der er plads til alle. Alle er velkomne - uanset tro!

Fællesskab:

I Ten Sing har vi et helt særligt fællesskab, fordi Ten Singerne bestemmer alt. Det ansvar gør, at vi kender hinanden rigtigt godt og passer på hinanden.

Hvordan er Ten Sing styret? Er der ingen voksne? Hvem er ansvarlig? Læs mere her.

Se mere om lige præcis Ten Sing Online på deres facebookside her!