Om os

    KFUM OG KFUK I ROSKILDE

    KFUM og KFUK i Roskilde er an lokalforening der hovedsagligt holder til i Blågårdsstræde 17, 4000 Roskilde. 
    Foreningen har især et aktivt familieliv med bl.a. en månedlig familieklub men også et aktivt ungeliv med foreningens Ten Sing gruppe.

    Vores mål som forening er at være et åbent rum der altid er under udvikling og hvor alle kan komme og være med. Et mødested der opfordrer til samvær på tværs af foreninger, men som også bærer på traditioner, som f.eks. det kristne værdigrundlag, samt bygningernes historie og udvikling. Samtidig søger vi nyt, og ønsker at være en forening der samler mennesker og skaber et fællesskab, med KFUM og KFUK i Danmark som fundament. 

    Og udvikling er der også;
    I løbet af det seneste år har foreningen opstartet nye initiativer såsom en ungecafé i samarbejde med Roskilde Domkirkes Menighedspleje og andre samarbejder på tværs af Roskildes foreninger skyder frem. 
    Internt i foreningen arbejdes der også - lige i øjeblikket i form af projekter såsom:

    • Fornyelse af facaden på Blågårdsstræde
    • Renovering af beboelse ejet af foreningen

    Alt i alt er vi en forening der gerne vil kunne se langsigtet, på tværs af de næste mange bestyrelsessammensætninger og medlemmer, nye som gamle, og skabe et indbydende og åbent rum hvor vi sammen kan bidrage til og være en del af et stærkt fællesskab med de kristne værdier som grobund. 

    "KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv."
    -Formål vedtaget ved landsmødet 2016

    Generelt om KFUM og KFUK i Danmark

    KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

    Læs mere om KFUM og KFUK på www.kfum-kfuk.dk